rømmen som mirakel
 

af Jens-Ole Paulin


Før du tænker over dine drømme...


...så tænk på det mirakel, det er, at du overhovedet drømmer. Måske består drømme, som nogen siger, blot af dagsrester og tilfældigt krims-krams – men hvem sætter dem sammen til en fortælling? Ikke dig, for du sover. Drømme er ikke noget, vi skaber. Det er noget, der bliver skabt i os. Det vil være ret præcist at sige, hvis man skal beskrive, hvad der foregår, at "der bliver fortalt historier i os", mens vi sover.

Tit og ofte kigger vi til ekstreme oplevelser og fjerne steder for at finde mirakler og tegn på en højere tilstedeværelse. Men den længsel, vi føler efter tegn på noget guddommeligt, skyldes nok til dels, at vi er blevet blinde for de tegn, der er omkring os, så talrige og så tæt på os, at vi har lært at betragte dem som en selvfølge. For at få øje på miraklet har vi brug for at se på tingene med nye øjne, som om vi så dem for første gang.



 

                     

Drømmen som mirakel

Bevidsthedens hav

At føre en drømmejournal


Vandet - følelsernes natur

Huset - personlighedens bolig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er det, der sker? Vi lægger os ned og lukker øjnene og glemmer os selv, og så begynder historier at danne sig inden i os. Det sker, uden at vi anstrenger os, uden at vi behøver præstere noget, uden at vi overhovedet gør noget for det.
Nogle gange virker historierne mærkelige eller halvfærdige eller uden nogen pointe. Det får nogen til at sige, at drømme blot er affaldsstoffer. Men affald kan ikke lave historier, hverken mærkelige historier eller halvfærdige eller pointeløse historier. Affald kan ikke skabe noget. Og der skal en skabende kraft til, for at historier kan dannes. Noget skabende tager over, når vi mister bevidstheden og falder i søvn.
Hvordan kan det være, at historier opstår af sig selv, som om de er til stede i verden, også uden vores indblanding - som om historier er, hvad der dannes, når man giver slip på anstrengelsen, holder op med at præstere og blot lader tingene ske?

Drømme er et af de fænomener, som viser, at der findes noget mere i os end vores personlighed, noget, der er kreativt og intelligent nok til at sætte billeder sammen til historier. Når vi sover, giver vi slip på vores viden om, hvem vi er. Vi giver slip på personligheden og dermed også på dens begrænsninger, så dette kreative ”mere” kan få lov at komme til udtryk.
Drømme kan fortælle os ting, som vi ikke var klar over, fordi de rummer en viden, som vores personlighed endnu ikke er i stand til at rumme. Drømme kan fortælle os om muligheder, som vi endnu ikke har set og ressourcer, vi endnu ikke har anvendt. Og de gør det ikke kun med ord, de gør det med oplevelser, med begivenheder, der udspiller sig, ting, der sker for os, følelser, vi føler – det mest utrolige oplever vi, som om det var virkelighed nu og her. Drømme er en måde at få os til at opleve på.

Ord alene kan ikke ændre os. Vi lærer først og fremmest gennem oplevelse. Hvis der er noget, vi har brug for at lære, som vi nægter at have med at gøre, så begynder drømmene at ligne hinanden, så begynder de at gentage det samme tema om og om igen, indtil vi tager det op. Præcis som i det virkelige liv. Læg mærke til, at drøm og virkelighed er som formet af den samme hånd. Billederne er forskellige. Men historierne fortælles på samme måde. I dit liv - og i dine drømme.

 


Bevidsthedens hav

Traditionelt siger man, at drømme er noget, der kommer fra underbevidstheden. Ordet underbevidsthed antyder, at vores daglige personlige bevidsthed skulle befinde sig oven over, som om den befandt sig i toppen af en pyramide og kunne ”se ned” på underbevidstheden. Derfor bruger jeg sjældent det ord, men i stedet det ikke-geografiske begreb "det ubevidste", for personligheden er ikke i toppen af noget, den er en lille, afgrænset del af en uendeligt stor bevidsthed, som vi er omsluttet af - og som vi derfor også har mulighed for at være i kontakt med. Om natten er vi i kontakt med denne større bevidsthed, når vi drømmer, fordi vi har givet slip på den anstrengelse, som det kræver at holde personligheden intakt – og derfor er personligheden blevet gennemtrængelig.

Drømmeforskere som C.G. Jung forstod, at de kræfter, der kommer til os i drømme, er stærkere end vores personlighed. De kan ikke nedkæmpes, men må integreres. Hvis bevidstheden kun var under os, kunne man sige, at personligheden er som en lille, utæt båd på et stort hav af bevidsthed. Den kræver, at vi lænser konstant for at holde den oppe og fri af bølgerne – og det gør vi ikke, når vi sover, for så slapper vi af, og der er ikke længere nogen til at stå og hælde vand ud over rælingen. Derfor drukner vi i drømme. Billedet svarer meget godt til virkeligheden, bortset fra, at i virkelighedens verden er der også hav oven over båden og rundt om den. Så hvad bevidsthed angår, er vores personlige bevidsthed egentlig en undervandsbåd. En enhed, der forsøger at holde sammen på sig selv under pres fra omgivelserne.

Bevidsthed er ikke begrænset til tid og rum, og derfor vil enhver to- eller tredimensionel fremstilling af bevidsthedsforhold med "over" og "under" og "højre" og "venstre" og "bagved" og "foran" altid være en symbolsk forenkling. Men nogle forenklinger er mere vellignende end andre. Skulle man tale om en underbevidsthed, måtte man også tale om en overbevidsthed, og i stedet for "under" og "over" giver det derfor mere mening at tale om, at vores personlighed er omgivet af bevidsthed - den bevidsthed, som kaldes Sjælen eller Selvet med stort S.

Man kan forestille sig personligheden, vores ”jeg”, som en lille cirkel inden i en kæmpestor cirkel af bevidsthed, Selvet. Og den store cirkel af bevidsthed har vi mulighed for at komme i bedre og bedre kontakt med ved at lære at give slip på personligheden som en bevidst handling, ligesom det sker for os om natten, uden at vi er bevidst om det. At give slip på personligheden svarer til, at den lille cirkel begynder at blive gennemhullet - at omkredsen bliver udvisket, så den større bevidsthed kan begynde at sive igennem til personligheden.

Drømme er en energi, der ligger ud over personligheden, og som samtidig formes af den. Det er en energi fra Selvet, som så at sige ”siver igennem” personligheden, og i denne gennemsivning, dvs. i kraft af dette møde mellem Selvet og personligheden, opstår drømmene.

 

Hent drømmejournal-side
Printes med Acrobat Reader

 

 

 

Start en drømmejournal

Hvis du gerne vil arbejde med dine drømme, er det en god idé at begynde at skrive dem ned, så snart du vågner. Sørg for at have pen og papir liggende klar ved sengen, eller måske en båndoptager, som du uden besvær kan sætte i gang og begynde at tale ind i. Gør det let for dig selv. Det er vigtigt, at du ikke når at få tankerne over på noget andet, før du fortæller drømmen. Du kan eventuelt bruge den drømmejournal, der kan hentes her på websiden. Den sætter tingene lidt i system med dato og plads til overskrift og efterfølgende tolkning. Print nogle eksemplarer ud og hav dem liggende ved sengen.

Selv om man tænker: Det her kan jeg sagtens huske, så kan det være væk få minutter efter, hvis man er blevet forstyrret af noget andet. Visse drømme gør dog et så stærkt indtryk, at de bliver hængende dagen igennem, men det er de færreste, og som regel er det kun en kort sekvens, der er tilbage i erindringen. Hvis du gør det til en vane at skrive det hele ned, så snart du slår øjnene op, vil du kunne få lange fortællinger med en masse detaljer ud af det efter kort tid. Det, vi giver opmærksomhed, vokser. Det gælder også drømme.

Hvis du vågner med en lidt tåget erindring om en drøm, så bliv liggende uden at skifte stilling. Kroppens stilling hører sammen med drømmen og vil hjælpe dig til at huske. Måske kommer du i tanke om slutningen på drømmen. Så begynd dér og bevæg dig baglæns frem til begyndelsen. Det føles måske, som om du kun husker brudstykker, men hav tillid til, at det ikke er tilfældigt, hvad du husker. Selv om det kun er brudstykker, så vil det være dem, der virkelig betyder noget, og det vil i hvert fald være nok til, at de kan give dig nogle meningsfulde budskaber.

Skriv ned uden at bekymre dig om, hvad det er, du skriver. Vær tro mod det, du husker, og lad være med at sortere i det. Forlang ikke af dig selv, at du skal forstå logikken i det, du skriver ned. Drømmen rummer jo netop en ny viden, som ikke nødvendigvis er umiddelbart indlysende. Så undgå at vurdere den, uanset hvor absurd eller pinlig eller ganske kedelig og ligegyldig den virker. Du kan være sikker på, at du senere vil forstå langt mere, end du gør, mens du skriver den ned.

Giv din drøm en overskrift. Det første, der falder dig ind, vil være passende. Stol på din intuition. Og når du har tid til det, måske senere, kan du tilføje nogle stikord om din nuværende situation – om det, der har betydning for dig i det virkelige liv i øjeblikket, så du kan sammenholde det med drømmens betydning. Du vil hurtigt opdage, at drømmen har en hel del at gøre med det, der foregår i den ydre verden.

Har du ikke ret meget tid en morgen, så skriv nogle hurtige stikord. Det vil hjælpe dig til at genkalde drømmen senere.

Hent drømmejournal-side
Printes med Acrobat Reader

 
   

      Alle tekster på dette website
      © 2006 Forlaget Vingholm