|
OG SÅ EN RASK DUKKERT!
Drømme om vand
af Jens-Ole Paulin
Du drømmer,
at du er taget med på en ørkentur i jeep, men pludselig er du alene. Du
går og går gennem det udtørrede landskab, mens solen bager. ”Vand!”
stønner du. ”Vand!” Så kommer der en flodbølge og skyller dig ud på åbent
hav. ”Hjælp! Jeg drukner!” råber du.
Alt med måde,
siger drømmen. At få sig et frugtbart liv er en balancekunst, det er ikke
alt-eller-intet.
Ørkenen og
flodbølgen er som en ungdomsforelskelse. Man går rundt i hverdagens
trummerum og er knotten over, at der aldrig sker noget. Man ’tørster efter
oplevelser’. Og pludselig møder man en, man ikke kan stå for. En vanvittig
intens tid følger, store følelser skyller gennem dagligdagen, så man glemmer
sine aftaler, sine venner og hvad man selv hedder. Man mister fodfæstet og
rider med på bølgerne. Og pludselig bliver man skyllet op på stranden igen.
Kæresten meddeler, at han eller hun har brug for en pause til at ’finde sig
selv’. Og sandt at sige kan man da heller ikke finde sig selv, men man har
heller ikke ledt, for man var faktisk ligeglad, man ville bare glemme alt om
sin kedelige hverdag og forsvinde i lidenskabens frådende hav…
Men det
er vigtigt at vande hverdagen med kærlighed, hvis vi vil tiltrække mere
kærlighed. På den måde minder hverdagen – ganske upoetisk - om en karklud.
Den kan ikke suge vand, hvis ikke den er gjort fugtig i forvejen.
Jo, vi kan lære meget af at betragte
vandet, når det gælder vores følelsesliv. Og meget af denne visdom får vi
fra vandet i vores drømme.
Næste side: Floder og flodbølger...
|
